A Magic Bullet?

Nylig indgik Indien og Japan en aftale, som skal resultere i nye lynstog – såkaldte «bullet trains» – mellem Indiens storbyer. Aftalen skal sikre større økonomisk vækst, men har også udenrigspolitiske implikationer.

Både statsminister Modi og statsminister Abe var til stede i Ahmedabad i Gujarat den 14. september da lyntogs-projektet blev søsat. Første strækning, som skal etableres, går fra Ahmedabad til Mumbai. Når strækningen er færdig og togene klar, kan den godt 500 km lange rejse klares på omkring to timer. Det er de japanske Shinkansen-tog, som skal køre strækningen, og går alt efter planen, ruller første tog ud den 15. august 2022 – præcis 75 år efter Indien blev en uafhængig nation. Samlet set er der tale om en pris på over en lakh crore indiske rupier, penge som i al hovedsag kommer fra et japansk lån, som er givet på for Indien meget favorable vilkår. Med tiden skal også Delhi forbindes med højhastighedstog til Kolkata, Mumbai, Chandigarh og Nagpur, ligesom Mumbai skal forbindes til Chennai og Nagpur.

Der er altså store penge, mange jobs (over 40.000 i selve konstruktionsfasen bare for strækningen Ahmedabad-Mumbai), og meget prestige på spil. I Ahmedabad sagde Modi, at projektet eksemplificerer det nye Indien, dets drømme, og dets grænseløse ambitioner. Ifølge Modi vil projektet sætte fart i den økonomiske vækst. Mens den avancerede teknologi kommer fra Japan, skal meget af det industrielle isenkram produceres i Indien, noget som forventes at give et boost til Modis «Make in India» program. For at undgå, at projektet billedlig talt kører af sporet, har man også bestemt, at strækningen Ahmedbad-Mumbai i al hovedsag skal være en højbane. Dermed håber man at undgå at ekspropriere land, noget som med stor sandsynlighed ville have ført til protester og forsinkelser.

Spørgsmålet er, om de nye «bullet Trains» faktisk vil virke som en «magic bullet» på indisk økonomi? Mens de utvivlsomt har potentiale til at accelere økonomisk aktivitet i og omkring allerede eksisterende metropoler, er det mindre åbenbart, hvilke ringvirkninger, projektet vil have på den øvrige økonomi. Risikoen er altså, at det kan forstærke de allerede store økonomiske forskelle mellem land og by. Samtidig peger kritikere på, at det indiske jernbanenet – som er verdens tredje største – generelt set er i dårlig forfatning og kører med kronisk underskud. En regeringsnedsat kommission meldte i 2012, at der var akut behov for at modernisere 19.000 km af nettet, forbedre over 10.000 jernbanebroer (mer end 30.000 jernbanebroer i Indien er over 100 år gamle), mekanisere vedligehold af spor, og meget mere. Frem for at fokusere på nogle få, store prestigeprojekter, er det snare det almene jernbanenet, som har brug for investeringer. Jobskabelsespotentialet i noget sådan er desuden meget større, siges det.

Imens har Abes besøg cementeret de stadig bedre relationer mellem Japan og Indien. Begge lande er bekymret over Kinas støt stigende inflydelse i Asien og globalt; de har fælles strategiske visioner og voksende militært samarbejde; de er begge demokratier, som stort set respekterer internationale spilleregler; og ikke mindst ser kemien mellem Modi og Abe ud til at være god. Stabile og gode Japan-Indien relationer og øget integration de to lande imellem kan bidrage til, at de to lande kan udgøre en stadig mer synlig modvægt til Kina. Den store gevinst, som lyntogene kan udløse, kan vise sig at være mere politisk end økonomisk.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*