India til urnene: Beriger politikerne sig selv?

Når Manipur og Uttar Pradesh har stemt i dag, sættes der punktum for en valgmaraton, som har varet siden 4. februar. Mens vi venter på, at stemmerne skal blive talt op, ser vi – takket være beregninger fra Association for Democratic Reforms (ADR) – nærmere på, i hvilket omfang de folkevalgte har beriget sig selv i den seneste femårsperiode.

I India hævder folk ofte, at deres politikere er svært korrupte, og der er sjældent langt mellem anklagerne om, at de folkevalgte primært bruger deres embede til at berige sig selv og sine nærmeste. ADRs beregninger siger dog ikke umiddelbart noget om, hvor korrupte politikerne er. ADR har brugt statistik fra valgkommissionens hjemmeside og har set på de politikere, som stilte til genvalg i de fem aktuelle delstater, hvor man netop har stemt. Det giver ADR mulighed for at se på ændringer i politikernes aktiver (assets) over tid og dermed spore, hvor meget disse aktiver har vokset siden 2012. Læserne må da selv vurdere, om man synes, at en given vækst i aktiver fremstår som rimelig eller ej.

Her følger udvalgte resultateter fra ADRs arbejde i de forskellige delstater. Bemærk, at en crore indiske rupier (INR) er knap 1.4 millioner norske kroner.

I Punjab stillede 94 MLAs til genvalg. Disse havde i gennemsnit forøget værdien af sine aktiver fra INR 10.81 crore i 2012 til 13.79 crore i 2017. Det er en øgning på knap INR tre crore på fem år, tilsvarende 28 procent. Topscorer er «sukkerbaronen» Rana Gurjit Singh fra Kongrespartiet, som forøgede sine aktiver med over 100 crore. Mer end en tredjedel af de undersøgte havde dog forøget sine aktiver med mindre end to crore, mens en anden lille tredjedel faktisk var «fattigere» idag end for fem år siden.

I Goa stillede 36 MLAs til genvalg. Disse havde i gennemsnit forøget værdien af sine aktiver fra INR 7.72 crore i 2012 til 11.61 crore i 2017. Det er en øgning på knap INR fire crore på fem år, tilsvarende 50 procent. Topscorer er BJPs Michael Lobo, som forøgede sine aktiver med 33 crore. 14 af de undersøgte havde dog forøget sine aktiver med mindre end to crore, mens tre var «fattigere» idag end for fem år siden.

I Uttar Pradesh stillede 311 MLAs til genvalg. Disse havde i gennemsnit forøget værdien af sine aktiver fra INR 3.49 crore i 2012 til 6.33 crore i 2017. Det er en øgning på knap INR tre crore på fem år, tilsvarende 82 procent. Topscorer var BSPs Shah Alam Urf Guddu Jamali, som forøgede sine aktiver med over 64 crore. Næsten 60 procent af de undersøgte havde dog forøget sine aktiver med mindre end to crore, mens kun 17 kandidater var «fattigere» idag end for fem år siden.

I Uttarakhand stillede 60 MLAs til genvalg. Disse havde i gennemsnit forøget værdien af sine aktiver fra INR 1.85 crore i 2012 til 3.62 crore i 2017. Det er en øgning på INR 1.77 crore på fem år, altså næsten en fordobling. Topscorer var BJPs Shailendra Mohan Singhal, som forøgede sine aktiver med over 32 crore. Over 70 procent af de undersøgte havde dog forøget sine aktiver med mindre end to crore, mens en håndfuld kandidater var «fattigere» idag end for fem år siden.

I Manipur stillede 54 MLAs til genvalg. Disse havde i gennemsnit forøget værdien på sine aktiver fra INR 95.95 lakh i 2012 til 1.58 crore i 2017. Det er en øgning på godt INR 62 lakh på fem år, tilsvarende 65 procent. Topscorer var Kongrespartiets Moirangthem Okendro, som øgede sine aktiver med næsten fire crore. Over 80 procent af de undersøgte havde dog forøget sine aktiver med mindre end to crore, og seks kandidater var «fattigere» idag end for fem år siden.

Den gennemsnitlige politiker er altså betragelig mere velstående idag, end hvad tilfældet var for fem år siden. Det er en trend, som passer med den, som beskrives i Milan Vaishnavs nye bog When Crime Pays: Money and Muscle in Indian Politics: «The reported assets of winning candidates remains startlingly high, as do the increases in assets over time», skriver Vaishnav. I de fem delstater, som netop har stemt, er nogen politikere da også blevet styrtende rige på kort tid. Samtidig ser vi, at det store flertal af de, som er blevet rigere, faktisk ikke er blevet spektakulært meget rigere. Og andre igen har mistet formuer. Så selv om trenden er klar, er variationen stor.

Hvem som er genvalgt ved vi den 11. marts.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*