Moder Teresa kanoniseres

På søndag kanoniseres Moder Teresa, som virkede det meste af sit liv i Kolkata. Det fejres og giver anledning til politisk repositionering

mamata-mos_082716084233Moder Teresa rejste til Indien i 1929 og grundlagde i 1950 ordenen Missionaries of Charity – Næstekærlighedens Missionærer – med hovedsæde i Kolkata. Ordenens kald og mission er at arbejde med og for byens fattigste, de lidende, de spedalske, de hjemløse. Moder Teresas mangeårige arbejde har gjort hende til et verdenskendt religiøst ikon – en katolsk superstjerne. Hun modtog bl.a. Nobels Fredspris i 1979, og kort efter hendes død i 1997 igangsatte den daværende pave, Johannes Paul II, den formelle process, som skulle føre frem til helgenkåring. Hun blev saligkåret i 2003 og bliver altså kanoniseret af Pave Frans på søndag, den 4. september.

I forbindelse med kanoniseringen er der i Kolkata en slags “Moder Teresa feber” i disse dage. I skolerne har man haft ”Moder Teresa quiz”; man har holdt filmfestival, hvor man har vist 24 forskellige film om Moder Teresas liv og virke; man planlægger en kunstudstilling om samme tema senere på måneden; og for et par dage siden afdækkede førsteminister Mamata Banerjee en bronzestatue af Moder Teresa i fuld størrelse. Statuen står på Park Street i hjertet af byen, og Banerjee – som var iført ordenendes karakteristiske hvide sari med blå kanter til lejligheden – udtrykke sin glæde over de mange gange, hun i sit liv havde haft lejlighed til at møde “Kolkatas stolthed”, som hun kaldte Moder Teresa.

Det er karakteristisk for Banerjee, at hun bruger sådanne religiøse fejringer og højtider i politisk øjemed. Om det er jul, eid, eller Durga puja, så er Banerjee til stede og deltager i folkefesten på lige fod med resten af publikum. Det er ofte populært, og i det konkrete tilfælde har det givet anledning til kommentarer om, at Mamata Banerjee selv er en Moder Teresa-lignende skikkelse i kraft af sit selvopofrende arbejde for Bengalen og bengalerne.

Moder Teresa har nu ikke altid været så unisont populær i Kolkata, hvor folk til forskellige tider har ment, at hun var med til at reproducere et stereotypisk (og forkert) billede af byen som fuld af fattigdom, lidelse, og nød. Kolkata er og var naturligvis meget mere end det, men i kraft af Moder Teresas stjernestatus var hendes arbejde med byens fattigste med på at give Kolkata et uretfærdigt dårligt internationalt image, mente man. I forbindelse med kanoniseringen er det dog hindunationalisterne i Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) og Bharatiya Janata Party (BJP), som har været de mest højlydte kritikere. Bag ordenens arbejde ligger der nemlig et skjult motiv om at konvertere så mange Hinduer som muligt til kristendommen, hævdede RSS-chefen Mohan Bhagwat sidste år. Og i juni i år gentog den kontroversielle BJP-politiker Yogi Adityanath samme påstand, i endnu stærkere vendinger. Yogi Adityanath tilhører den mest konservative fløj af BJP og brugte derfor helgenkåringen til at understøtte sin påstand om, at Indiens hindustiske grundvold er truet af fremmede religioner som kristendommen og islam. Banerjees parti TMC kritiserede straks Bhagwats kommentarer, og også Arvind Kejriwal fra Aam Admi Party (AAP) kom med et stærkt forsvar for Moder Teresa, som han i en Twitter-melding kaldte en “ædel sjæl”. Både TMC og AAP er involveret i en mer eller mindre vedvarende konflikt med BJP i henholdsvis Vestbengalen og Delhi, og brugte altså lejligheden til at demonstere sine egne, mere tolerante og sekulære standpunkter – og ikke mindst til at markere afstand til BJP.

Til slut blev dog både Bhagwat og Yogi Adityanath sat (indirekte) på plads af statsminister Modi. I sin nylige tale til nationen sagde Modi om Moder Teresa:

 

All her life she worked to serve poorer sections of the Indian society. When such a person is conferred with sainthood, it is natural for Indians to feel proud.

Også Modi har et image som statsmand at tænke på, og det er ikke altid, at udtalser i stil med dem, Bhagwat og Adityanath kom med, er formålstjenlige for den internationale imagepleje. Men Modi går dog ikke så langt som til at rejse til Rom for at deltage i kanoniseringen. Det gør til gengæld Kejriwal og Banerjee. Sidstnævnte har takket nej til at rejse sammen med den officielle indiske delegation med udenrigsministeren, BJPs Sushma Swaraj, i spidsen. Og hun vil heller ikke være med på den reception, som det indiske udenrigsministerium afhoder i Vatikanet i forbindelse kanoniseringen. I stedet rejser Banerjee som en særlig inviteret gæst af ordenen selv; hun planlægger at overvære kanoniseringen sammen med nonnerne og resten af det almidenlige publikum, og ikke sammen med de officielle VIPer; og hendes delegation holder sin egen private middag på en restaurant.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*