Modi og tigeren

I april deltog statsminister Modi på det tredje asiatiske ministerielle møde om ‘tiger conservation’ i New Delhi. Her talte han varmt om tigeren, og om hans regerings indsats for at bevare den. Hvis han sætter yderligere handling bag de flotte ord, er det godt nyt for de ca. 70 procent af verdens tigere, som lever i Indien.

NaMo-picture-Modi-the-Tiger-of-IndiaFra den 12. til den 14. april i år afholdtes «The 3rd Asia Ministerial Meeting for Tiger Conservation» i New Delhi. Det var statsminister Modi, som holdt velkomsttalen for de delegerede, og her fremhævede han nødvendigheden af at optrappe indsatsen for at beskytte og bevare tigeren.

I Indien er tigeren ikke bare et rovdyr, sagde Modi. Mytologisk set, fortsatte han, afbildes Modergudinden siddende på en tiger, og de fleste af «vores guder og gudinder» er på den ene eller anden måde forbundet med et dyr, et træ, eller en flod. Den aktuelle trussel mod tigerbestanden kommer derimod fra menneskelig grådighed og nød, som fører til rovdrift på naturen, ødelæggelse af økosystemer, krybskytteri, og stadig mindre habitat for store rovdyr. Til dette kunne man tilføje, som Fokus India skrev om tidligere i år, at Indiens tigerreservater ofte fungerer som base for lyssky aktiviteter som våben- og narkotikasmugling, væbnede oprørsgrupper, og illegale naturressourceøkonomier – alt sammen til stor skade for tigeren.

Modi koblede også indsatsen for tigerens bevarelse sammen med en ambitiøs indsats for naturbevarelse mer generelt. Skovene og tigeren er komplementære størrelser, sagde han for eksempel – ødelægger man den ene, ødelægger man også den anden. Gør man derfor en oprigtig indsats for at bevare tigeren, vil man derfor samtidig kunne løse en stor del af den aktuelle klimaudfordring, al den stund at et øget areal af «tiger bearing forests» ville kunne absorbere store mængder CO2. Derfor understregede Modi, at man ikke skulle se «tiger Conservation» som en hemsko for nationens udvikling – de to kan og bør gå hånd i hånd. Naturbevarelse, sagde han, må derfor ses som et middel til udvikling og ikke afvises som værende undergravende for den økonomiske vækst. Og derfor må økosystemets værdi indberegnes i den økonomiske artimetik, når man snakker udvikling og vækst.

Ser man bort fra det lidt hastige lighedstegn Modi sætter mellem Indien og hinduismen i sin omtale af tigerens mytologiske rolle, er denne tale fuld af gode nyheder. Men, hvorvidt de fine ord bliver fulgt op af tilsvarende politisk handling, er nok mere tvivlsomt. I Economic and Political Weekly skrev Neha Sinha fra Bombay Natural History Society således for nylig, at selvom tigerreservater kun optager ca. 2 procent af Indiens landmasse, så er de konstant under pres p.g.a. afskovning, minedrift, og alle mulige andre projekter. Det er for eksempel ikke længe siden, at miljøministeriet gav tilladelse til en ny landingsbane i Indravati tigerreservat og en jernmine i umiddelbar nærhed af Simlipal tigerreservat, ligesom en planlagt yderligere udvidelser af vejnettet også vil spise af tigerens naturlige habitat. Og husker man, at Modi primært blev valgt på et løfte om økonomisk vækst og udvikling, og at hans store prestigeprojekter som «Make in India» vil kræve masser af plads, er det ikke sikkert, at det er tigerens interesser og behov, som vil stå øverst på dagsordenen, når de vanskelige beslutninger skal tages i årene fremover. Tværtimod, så har Modis regering det sidste års tid arbejdet målrettet på at gøre det lettere og billigere at tvangsekspropriere land, og på at udvande loven, der sikrer indfødte folk rettigheder til skov og land. Man har tillige svækket miljølovgivningen og National Board of Wildlife, således at miljøhensyn ikke skal stå i vejen for økonomisk vækst. Derfor er det på en måde meget sigende, at Modi i sin tale også snakkede om, hvordan en god strategi for natur- og tigerbevarelse lå i at udvikle «smart green infrastructure while adopting a landscape approach». Og her så Modi store muligheder for proaktivt at involvere forretningslivet. Hvorvidt forretningslivet køber dette argument, hvis det samtidig betyder færre minelicenser og færre penge til infrastrukturudvikling, er dog langt fra givet.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*