Kokos

Er kokospalmen et træ? Det er et spørgsmål, som optager mange i Goa for tiden

goa treeSom mange steder i Indien er kokospalmen ikke just noget sjældent syn i Goa. 25.000 hektar er dækket af kokospalmer, som til sammen producerer omkring 1,3 millioner kokosnødder om året. Den store nød er dermed statens tredjevigtigste afgrøde efter cashew og ris, og den udgør den vigtigste bestanddel i kokosnød-feni, en stærk alkoholisk drik, som er særlig populær i Sydgoa. Og kokosnød er en uundværlig ingrediens i de fleste lokale curry-varianter. Men er kokospalmen også et træ? Det er et højaktuelt spørgsmål i Goa for tiden, og det er ikke så trivielt, som det umiddelbart kan lyde.

Det er nemlig ikke helt problemfrit af fælde et træ i Goa, som er kendt for sin smukke, grønne og frodige natur. Træer i Goa er beskyttet af The Goa, Daman and Diu Preservation of Trees Act fra 1984. Og den er helt klar på, at ‘the term “tree” used in this Act, shall, besides other trees, include coconut trees’. Hver ‘revenue district’ i Goa har en såkaldt ‘træ-myndighed’, hvis opgave det blandt andet er, at kortlægge, tælle, beskytte og bevare de træer, som er under deres juridistriktion. Det er, med andre ord, ikke tilladt at fælde et træ uden forudgående tilladelse fra de lokale ‘træ-myndigheder’:

 

Any person desiring to fell or remove or otherwise dispose of by any means a tree, shall make an application to the concerned Tree Officer for permission and such application shall be accompanied by attested copies of the documents as may be prescribed in support of ownership over the land, the number and kind of trees to be cut, their girth measured at a height of 1.85 meters from ground level and the reasons therefore, survey sketch showing clearly the site and survey numbers of the property.

 

I tillæg er der lovhjemmel for at pålægge eventuelle træfældere at plante et tilsvarende antal nye træer. At kvitte sig med en kokospalme er med andre ord ikke helt enkelt.

Nu har destatens BJP-regering imidlertid lavet loven om, således at kokospalmen ikke længere officielt er et træ. «Et træ har en stamme og grene, men siden en kokospalme ikke har grene, er den ikke et træ», er argumentet. I tillæg hævder man, at det kun var på grund af en teknisk fejl, at kokospalmen i udgangspunktet blev klassificeret som et træ, og den fejl retter man så nu op på.

Men delstatens mange miljøaktivister er i oprør. Når man ikke længere behøver at gå igennem en potentielt ganske kompliceret og langtrukken bureaukratisk process for at fælde en kokospalme eller to, men derimod kan kvitte sig med dem uden at sprøge om lov, er det frit frem for boligspekulanterne, hotelkæderne, og storindustrien at intensivere den rovdrift på Goas grønne natur, som har pågået de sidste mange årtier. Tusindvis af hektar med frodig palmer, som svajer i brisen, risikerer med andre ord snart at blive til luksusvillaer, industriområder, eller hoteller, frygter miljøaktivisterne – ikke uden grund. At være, eller ikke være, et træ, er vitterligt et eksistentielt spørgsmål på linje med Prins Hamlets for mange i Goa, som sætter så stor pris på stedets natur og økologi og særlige identitet.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*