God jul og god regeringsførelse

Hare-ChristmasI Indien markeres den 25. december i år som “good governance day”. God regeringsførelse var et af Modis valgløfter, og den 25. december er desuden BJP-veteranen Atal Bihari Vajpayees fødselsdag, en dato han deler med Jesus. Da julen er en af de vigtigste kristne højtider, spørger mange kristne med undren og skepsis sig selv, hvorfor BJP-regeringen har henlagt fejringen af god regeringsførelse til netop den dato.

Flere kristne organisationer ser på “good governance day” som endnu et led i en række symbolske og fysiske hindunationalistiske angreb på Indiens kristne minoritet. Det gør de næppe uden grund. I de senere år er det i stadig højere grad de kristne, som har været skydeskiven for det større hindunationale projekts – med RSS, VHP og BJP i spidsen – ofte aggressive kamp for at “hinduficere” Indien. Dette mål kan selvfølgelig opnås på mange måder, og en af de mer effektive er at “konvertere” – eller, i hindunationalisternes terminologi, “rekonvertere” – Indiens mange muslimer og kristne til hinduismen. Denne praksis er vel egentlig åbenbart paradoksal, for hindunationalisterne anser formelt set hinduismen for en livsform og ikke en religion; og for dem er hele fænomenet “konvertering” en undergravende kristen-muslimsk praksis, funderet på løgn, list, bedrag og tvang, som man i grunden helst ser forbudt ved lov. Men i tråd med sin ikke-dualistiske filosofi, som tilsyneladende kan få selv de mest komplicerede selvmodsigelser til at forsvinde op i den blå luft, har der været en eksplosion i antallet af konverteringer til hinduismen det seneste halvår. I Uttar Pradesh, hævdede RSS tidligere på måneden, “rekonverterede” man for eksempel den 9. december 57 muslimske familier. Siden 2003 havde ikke færre end 273.000 muslimer og kristne i UP og Uttarakhand “vendt tilbage til folden”, som man siger. Og flere skulle efter planen gøre dem selskab: Målet for 2014 er hele 200.000 rekonverteringer i alt, og for at realisere dette planlægger man en større “masse-rekonvertering” af muslimer og kristne den 25. December, altså på selveste “good governance day”. Til det formål har man tilsyneladende brug for penge, for RSS anslår, at det koster 200.000 rupees at rekonvertere en Muslim, mens en kristen rekonvertering løber op i hele 500.000 rupees. Hvori prisforskellen bunder præciserer RSS ikke.

I forbindelse med rekonverteringen af de 57 muslimer den 9. december udtalte RSS-lederen Rajeshwar Singh også følgende: “Vi har overtaget kontrollen med 60 kirker fordelt over hele staten. Ingen kristne udøver deres religion her længere, da de alle sammen er blevet rekonverteret til hinduismen”. Han tilføjede: “En skønne dag vil disse kirker forfalde og smuldre, og vores land vil tilhøre hinduerne alene.” Skræmmende som dette lyder, så er den process desværre allerede igang, og her er “good governance day” trods alt næppe den største, direkte trussel. Den 2. december blev der sat ild på den katolske Skt. Sebastian Kirke i Delhi. Hele interiøret og alteret blev forvandlet til aske. Fire dage senere blev der kastet sten mod Our Lady of Fatema kirken andetsteds i Delhi. I Hyderabad blev en gruppe evangelisk kristne overfaldet af radikale hinduer mens de sang julesalmer. I Maharashtra mobiliserer radikale hindugrupper imod nytårsfejringen den 31. December – at fejre nytår er det første skridt på vejen til at konvertere til kristendommen, mener de. I dele af Chhattisgarh arbejder VHP tæt sammen med politiet og lokale myndigheder for at marginalisere kristne minoriteter: De får ikke deres rationer fra det subsidierede offentlige distributionssystem; de får ikke lov at bygge nye kirker; rekonverteringer til hinduismen gennemføres under tvang; og i nogle tilfælde har politiet været tavse tilskuere, når VHP-aktivister har tæsket løs på kristne. I op imod 50 landsbyer har man også brugt sektion 129(G) af Chhattisgarh Panchayat Raj loven – som giver de lokale landsbyråd myndighed til at “beskytte kultur og kulturarv” – til at forbyde ikke-hinduer, og da specielt kristne prædikanter og præster, adgang til landsbyerne. Og mer generelt har flere større indiske kirkesamfund samstemmigt udtrykt sin bekymring over det stadig mere hadske klima, som mange kristne oplever, de lever i.

Indien er fortsat ikke noget dårligt sted at være kristen. Mange steder fejres julen på tværs af religiøse skillelinjer, og de fleste kristne kan frit udøve sin religion og behøver ikke frygte for sin sikkerhed i dagligdagen. Vi må håbe, at det også vil være sådan i fremtiden.

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*