Hvad nu, Congress?

India_congSiden Lok Sabha valget i foråret har der været spekuleret højlydt i, hvorfor valget gik som det gik: Hvorfor vandt Modi? Og hvorfor gik det så ilde for Congress? Langt om længe har Indiens førende valganalytikere pløjet sig gennem alle tallene; og resultatet er deprimerende nyt for Congress, Indiens ’Grand Old Party.’

Ved Lok Sabha valget i foråret fik Congress under 20 procent af stemmerne og kun 44 mandater – et historisk lavpunkt for partiet. Siden hver femte inder trods alt stemte på partiet, kunne man rimeligvis have forventet et resultat på godt 100 mandater; Congress har trods alt historisk set fået god valuta for sine stemmer i Indiens ’first past the post’ system, men det fik man ikke denne gang. Støtten til Congress er ganske jævnt fordelt udover Indien, lidt som leverpostej på et stykke rugbrød. Så mens man stadig er til stede over det meste af landet, har man denne gang mistet så mange vælgere, at man nu stort set ikke længere er ’størst’ nogle steder. Og størst må man være, hvis man vil have mandater i det indiske valgsystem.

Hvad værre er, sammenlignet med 2009 har Congress mistet støtte fra stort set alle samfundsgrupper: førstegangsvælgere, unge vælgere, ældre vælgere og gamle vælgere stemte alle i mindre grad på Congress denne gang; analfabeter, lavtuddannede og højtuddannede stemte alle i mindre grad på Congress; mænd og kvinder, på landet og i byerne, stemte i mindre grad på Congress; de fattige, de rige, og dem midt i mellem, stemte i mindre grad på Congress; SC, ST, OBC, højkaster, sikher og kristne stemte i mindre grad på Congress. Kun muslimske vælgere stemte på Congress i ca. samme omfang som i 2009. Resultat er et scenario, hvor ikke et eneste socialt segment nu kan anses som en stærk, stabil base for Congress. Congress er et parti uden en klar social profil, uden en klar social base, og det er det egentlige problem. For mens det er ilde nok for partiet, at man kun får 20 procent af stemmerne samlet set, er det en katastrofe, at man stort set ikke får mere end 20 procent af stemmerne fra nogen samfundsgruppe (muslimerne og til dels ST undtaget).

Derfor er Congress’ situation ikke kun bekymrende på nationalt niveau, det er den sandelig også på delstatsniveau, hvor man mange steder har set en lignende ’forfladning’ af partiets vælgerbase. I mange delstater har man skiftevis været ’inde og ude’ af regeringskontorene de seneste årtier. Det gælder for eksempel i Assam, Uttarakhand, Haryana, Rajasthan, Andhra Pradesh, Karnataka og Kerala. Men der er flere andre delstater, hvor man aldrig har formået at gøre et ordentlig comeback, når man først èn gang har tabt – tænkt på for eksempel Vestbengalen, Uttar Pradesh, Bihar og Tamil Nadu. Måske vi snart kan føje Odisha, Madhya Pradesh, Chhatisgarh og Gujarat til listen? Eller hvad med Maharashtra og Haryana, hvor man fik en ordentlig en på næsen ved de to nylige delstatsvalg dèr?

Mange var hurtige til at pege fingre af Rahul Gandhi og hans mildt sagt middelmådige politiske lederskab efter nederlaget ved Lok Sabha valget. Rahul Gandhi gjorde ingen god figur, hverken før, under eller efter valgkampen. Men meget tyder på, at Congress’ problemer stikker meget dybere end bare dårligt politisk lederskab. Partiets social basis er eroderet betragteligt og i et sådan omfang, at man knap nok har ’kernevælgere’ i sociologisk forstand længere. Dette problem løser man næppe med ledelsesændringer alene.

Læs flere interessante valganalyser i Economic and Political Weekly nr. 39!

Kenneth Bo Nielsen

Leave a comment

Your email address will not be published.


*